Indkaldelse til fællesmøde

Af Aarhus Lystfiskerforening d. 27-09-2018


...

Indkaldelse til fællesmøde om ny fælles lystfiskerforening i Aarhus

Generalforsamlingerne i Aarhus Lystfiskerforening og i Brabrand Lystfiskerforening har begge i november 2017 besluttet, at der skal indledes forhandlinger om en fusion mellem Aarhus lystfiskerforening og Brabrand Lystfiskerforening. 


Arbejdet har i foråret og det tidlige efterår foregået i et fusionsudvalg, som er nedsat af de to foreningers bestyrelser. Der er nu brug for at høre medlemmernes stemmer, og derfor indkaldes til fællesmøde.


Mødet foregår den 16. oktober 2018 kl. 19:00 på Gasværket, Byleddet 2, 8220 Brabrand. Procesplanen samt udvalgets nuværende overvejelser vil blive præsenteret. 

Alle medlemmer i Brabrand Lystfiskerforening og Aarhus Lystfiskerforening indbydes til at komme og give deres meninger og gode råd til kende. 


Der vil blive serveret forfriskninger under arrangementet. 


Vi glæder os til at se så mange som muligt.



Med venlig hilsen


Troels Holstein Kaa

Formand for Aarhus Lystfiskerforening


David Mayntz

Formand for Brabrand Lystfiskerforening