|
|
Giberåen testkørtaf Kenn Weinreich Indrømmet, jeg er selv meget begejstret for det stykke arbejde der bliver lagt i at lave et ny omløb ved Skovmøllen. Det skulle jo gerne give forbedret mulighed for opgang af de havørreder som ønsker at gyde længere fra havet end ved stenkisten nedenfor møllen. Man kan selvfølgelig diskutere hvorvidt denne årstid er den bedste for den slags arbejde, men det er en helt anden historie som måske fortælles bedre af dig kære læser. Nuvel tilbage til omløbet ved Skovmøllen hvor jeg var nede og se hvad det blev til med arbejdet her mandag d.11/10, og desværre så mangler jeg fotodokumentation for denne hændelse, men jeg er sikker på at Falck vil kunne bekræfte historien. Ved det nye omløb ovenfor møllen er der lavet en lille træbro man kan krydse det nye omløb med i forbindelse med det øvrige stisystem, derfor var det med nogen undren at jeg kunne se en Falck bil holde på gangstien ved siden af omløbet. Jeg tænkte at vi nok skulle have præciseret hvilke fangstredskaber der er tilladte i vores vande, og at en slæbekrog på en stålwire agnet med Midgårdsormen trods alt nok var liiiige kraftig grejer nok til den danske havørredstamme. Men næh, til min overraskelse var det noget gråt guld der var kørt hen ad gangstien i sin nye Citroen Berlingo og var nået til den erkendelse at han nok ikke kunne klemme den over træbroen som er måske 80cm bred!!!! Så er det jo der basalt set findes 2 muligheder, hvoraf kun den ene er god, nemlig at bakke tilbage den vej man kom fra. Den anden løsning, som hvor herre valgte var at lave en såkaldt "trepunktsvending " hvoraf mindst de 2 af punkterne foregik nede af skrænten ja faktisk midt i det nye Giber Å omløb!!!! Efter at have kværnet bunden af den nye Berlingo frem og tilbage nede i åen måtte han give op og tilkalde Falck. Den ældre herre kan jo blot glæde sig over at vi ikke var nået ind i fredningstiden, for så måtte jeg jo insistere på at holde line og krog ude af vandet....!!! Men stort tillykke til Falck, ny Giber Å rekord for en stor ny tung og flot farvet han af Berlingo stammen...jeg turde nu ikke sige noget om at en farvet burde være sat tilbage i åen igen!!!!! Nu ved jeg hvorfor de der Berlingo`er er så populære...:-) Knæk & bræk og kør godt Mvh Kenn
|
|
|