Hurra - Ormene kommer
af Martin Johansen
For en ihærdig kystfluefisker, som undertegnede, indtræffer en af årets absolut største begivenheder engang i det tidlige forår. Når vandtemperaturen kommer op på 6-8 grader sætter børsteormenes ”sværmning” pludselig ind. En nat kravler de sære væsener ud af deres skjul på bunden, for at formere sig til de dør - bogstaveligt talt. Præcist hvilken nat det hele starter er svært at sige (det afhænger både af vandtemperaturen, dagens længde og, selvom det lyder som gammel overtro, tilsyneladende også af månefaserne), men én ting er sikkert; havørrederne er på pletten med det samme.
Når foråret så småt kan mærkes i luften, begynder kysten at trække i mig. Jeg
beslutter mig for lige at supplere flueæsken med et par imitationer af de kære små orme. Mønstre til sådanne fluer findes i et utal, og den måske mest anvendte er den berygtede ”Juletræet”. Det er uden tvivl en fantastisk effektiv flue (i øvrigt hele året rundt), men helt ærligt så ligner den ikke en børsteorm særligt meget. Derfor begyndte jeg at eksperimentere lidt ved stikket. Efter et par dårlige forsøg prøvede jeg at sætte ord på den ægte vares udseende. Jeg kom frem til noget i stil med, at den for det første har samme tykkelse i hele sin længde, hvilket gør at man skal kigge godt efter for at se hvad der er hoved og hale, derudover har den et hav af små ben på hver side af kroppen og som sidste væsentlige karakteristikum er der farven, der nærmest må beskrives som brun og typisk med et blåligt skær. Efter disse overvejelser bemærkede jeg til min store rædsel, at der faktisk ikke var nogle af mine fluer, man kunne beskrive på nogenlunde samme måde. Derfor stak jeg hovedet i kassen med materialer, for at finde noget brugbart. Jeg besluttede mig hurtigt for at en fluffy dubbingkrop måtte være på sin plads, men problemet var bare, at den gerne skulle være mindst 5 cm lang. Jeg stjal derfor teknikken med den forlængede krop fra et andet mønster, jeg fandt på internettet. Jeg fandt en dubbing af sæluld, der havde nogenlunde den rigtige brune farve, men for at give den det blålige skær blandede jeg en lille smule ”flash-dub” i farven ice pearl i. Jeg blev straks positivt overrasket over resultater af dette miks, og gik derfor ivrigt i gang med at binde, efter at have tilføjet et gold head til mønstret for at give fluen den rette bugtende gang i vandet.