Fangstrapport Jens Hofman


Havørred 4.735 g, 73 cm, fanget opstrøms Svejstrup Bro på orm, 1. september
2007, kl. 17.05.





1. september 2007 - En dag jeg aldrig glemmer.

Undertegnede og ALF-medlem Per Laursen havde aftalt en fisketur til Lilleåen
denne lørdag.

Jeg havde forsøgt at samle de sædvanlige 5-6 fiskekammerater, men Festugen
og kronvildjagt kom i vejen for de andres deltagelse.

Det blev så kun til Per og jeg, der havde taget bestik af vejrsituationen
til denne lørdag, - forholdsvis svag vind og tørvejr med lidt sol.

Forinden havde det regnet noget i de foregående dage, så vandføringen i
Lilleåen var fin denne lørdag.

Vi startede fisketuren kl. 09.00 og havde medbragt kaffe, brød, madpakke,
dåseøl og vand

og havde fri fra alle andre forehavender til vi kom hjem igen, altså ingen
hastværk, ren naturnydelse.

Per besluttede at starte med blink og gik lidt opstrøms for lige at prøve et
par huller, hvor han tidligere havde haft kontakt med pænefisk, men dog ikke fået dem landet endnu.

Jeg startede traditionelt med orm og havde da også fisk i første træk, og i
andet træk. Desværre kun 25-28 cm's bækørreder, der blev nænsomt genudsat. Det tegnede faktisk helt godt.

Vi mødtes lidt senere og Per havde ikke haft held på blink, så han skiftede
også over til orm. Vi fulgtes så ad og fiskede hele vejen opstrøms mod Bidstrup og fangede
utallige fisk, alle undermålere som blev genudsat.
 

Alt blev prøvet wobblere, spinner, blink og orm.

Hen på eftermiddagen kom vi tilbage til vores udgangspunkt og var da lidt møre, da vandring i det høje græs og agtpågivenhed ved de glatte, høje kanter havde tæret på kræfterne. Vi besluttede dog lige at tage "skoven" med og så slutte.

Inde i skoven er der så stille og lavt vand, at man undres, hvordan fiskene kan passere, men alle har jo set fisk springe op ad fisketrapper og lignende på TV, så med en gang kraftigt gang regn kan fiskene vel "mave" sig henover de laveste steder.

Længere fremme i "skoven" bliver det noget ufremkommeligt og blødt, men til
gengæld bliver åen utrolig dyb.

Her ofrer jeg så mine sidste orm, de var små efterhånden, så der skulle 6-8
orm til at få krogen til at se indbydende ud.

Et kort udkast til modsatte bred, hvorefter så krogen drev lidt ned ad åren
og så ind under på min egen bred,

her kom hugget så, uden forhug eller noget "pilleri". Per stod 5 meter
længere nede ad åren og kunne se fisken før jeg selv.

Hold kæft, hvor var den stor. Og sikke kræfter der var i den anden ende af
linen. Fisken tog udløb og hjulet hvinede.

Heldigvis huskede jeg een af mine fiskekammeraters ord fra sidst jeg tabte
en stor fisk i Skjern Å - HOLD STANGEN HØJT (tak Eli!) - og forholdsvis ukompliceret tog fisken adskillige udløb og efterhånden kunne jeg trække den nærmere, hvor Per (tak! - du skal være med til at spise den) var klar til at nette den, og det lykkedes efter flere forsøg.

Jeg havde på intet tidspunkt under fighten set hvordan krogen sad fast, men
det føltes solidt. Det forhindrede dog ikke havørreden i at spytte krogen ud, da den lå i nettet!!!! Uha!

Aldrig har jeg oplevet mine ben og arme ryste sådan, der gik et stykke tid
og en øl før situationen var normal igen.

Men en september-dag jeg aldrig glemmer.








 

Fotograf er Per Laursen

Med venlig hilsen
JENS HOFMAN