Startside
Op
Historie
ALF i dag
Bestyrelsen
Medlemsservice
Hyggekrogen
Lederen
Arrangementer
Links


Holtum-hytten

Priser:

Pr. påbegyndt døgn

Kr. 75,-

Pr. weekend (fredag – søndag)

Kr. 225,-

Pr. uge (lørdag – lørdag)

Kr. 500,-  

I huset er der 2 køjer med madrasser og i stuen 2 sofaer, så der kan sove 4 personer. Eventuelt kan der soves på gulvet på medbragt drømmeseng eller andet underlag. Hytten opvarmes med brændeovn (brænde findes i underetagen). I køkkenet findes gasblus til madtilberedning m.v.

Du skal selv medbringe: Sengetøj/sovepose, viskestykke, køkkenrulle, lys og/eller lampeolie. Vand kan hentes på tankstationen i Fasterholt (på hovedvejen mod Arnborg, lige efter jernbaneoverskæringen). I huset findes en 30 liters vanddunk til formålet.

I underetagen findes et kemisk kloset, som efter opholdet skal tømmes ved nedgravning og derefter stilles på plads med en smule vand i samt en smule kemisk væske.

Flaskegassen er anbragt i underetagen: Husk at åbne for gasventilen (hætteventilen) og tilsvarene lukke når huset forlades. Hvis gassen slipper op anmodes du om at tage den tomme flaske med til en tankstation (f.eks. den i Fasterholt) og købe en fyldt. Beløbet godtgøres mod kvittering hos os.

Øvrige: Ønsker man ikke at benytte klosettet, findes der ”offentlige” toiletter på ovennævnte tankstation samt på jernbanestationen i Brande.

Efter brug skal hytten rengøres og alt affald fjernes. Nøglen retuneres til os hurtigst muligt. Vi håber, at vi alle med fælles hjælp kan gøre ophold for brugerne af huset til en god oplevelse.

Knæk og bræk.

Kørselsvejledning: Der køres på vej 439 fra Ejstrupholm i retning mod Arnborg. Ca. 1 km før Fasterholt drejes til venstre mod Brande (9 km). Efter ca. 500 meter passeres Holtum å ved et dambrug: Efter yderligere ca. 200 – 300 meter drejes til venstre ad grusvej (karakteriseret med et ”uvedkommende færdsel forbudt”-skilt). Grusvejen følges ca. 1 km, der passeres bl.a. en gasledning (markeret med orange pæle). Efter ca. 1,3 km mødes på højre hånd to ”ubetydelige” hjulspor (ca. midt mellem to række læhegn), der er markeret med en rød pæl. Der køres ad disse spor, og hytten mødes efter ca. 300 meter.

NB! Sæsonen for Holtum å er 1/4 til 15/9 og ikke som angivet på kortet.

Kort over vandet, Kort 21.