Startside
Op
Historie
ALF i dag
Bestyrelsen
Medlemsservice
Hyggekrogen
Lederen
Arrangementer
Links


Århus Å ved Pinds Mølle

NB! Da en lodsejer har opsagt vores samarbejde, kan der ikke længere fiskes fra parkeringen ved Fusvadgård og nedstrøms ca. 300 m. til Fusvadbro. Dette gælder på samme side som vejen. På modsatte side kan der stadig fiskes.

Det gøres opmærksom på at der heller ikke må parkeres hverken øst eller vest for Fusvadgår.

Beskrivelse:
Gennem den smukke Adslev Skov løber åen som var den helt urørt fra naturens side. Livlig, frisk og klar. Først bred, lav med hurtig strøm, så smal, rolig og dyb. Skoven giver en masse gode skulesteder for åens ørreder´under de mange rødder. Sådan varierer åen på dette dejlige stykke af Århus Å. Skovstrækninger giver pr. tradition et godt fluefiskeri, idet mange af skovens insekter falder ned på vandoverfladen. Det gør også, at man næsten ikke kan undgå at se fisk snuppe insekter på vandoverfladen. For den erfarne fluefisker er dette stykke fiskevand fremragende til tørflue- eller nymfefiskeri. En lille spinner, der afsøger et skjulested under et udhængende træ, er også farlig kost for ørrederne. I de lune sommernætter, kan der både tattes og fiskes på mere traditionel vis efter ål. I efteråret trækker havørrederne op i åen, og fiskeriet ændrer karakter. For det er ikke så få store havørreder, der er set på denne del af åen.

Fiskearter:
Bækørred, havørred, steelhead ål og i ny og næ en laks.

Kortmappen 4

Fangstredskaber:
Alle gængse lystfiskeragn, 
dog skal der som minimum anvendes krogstr. 2/0 
(12 mm kroggab - 24 mm krogstamme) ved fiskeri med agnede kroge. 

Sæson:
1. marts - 15.november, begge dage inkl.

Særlige informationer:
Nedfaldsfisk er totalfredet.