Laks fra Kysten


Dato 29-09-2017
Fanget af Mikkel Pilgaard Madsen
Sted Kysten
Metode Spin
Længde 63 cm
Vægt 3 kg

Jeg gik på jagt efter de omtalte sølvlaks. Havde haft én på for en måneds tid siden i høj sol og blankt vand. Den tog min ophængerflue og var så voldsom at den rykkede linen over. Jeg besøgte samme sted. Denne gang under helt andre forhold - umiddelbart dårligere. Lavvande, pålandsvind, bølger, masser af tang og uklart vand. Kæmpede med forholdene i 2 timer uden mærkbart liv. Skiftede plads til et stykke længere nede af kysten hvor brændingen faldt længere ude og vandet var klarere. Så straks en yndermåler springe. Snart var der én undermåler på. Den røg ud igen. I et kast snart efter mærkede jeg nippende hug. Pludselig så jeg i en bølgetop gennemlyst af den sættende sol en kæmpe silhuet jagte min agn og bryde af ved brændingen. Nu viste jeg at kæmperne var i nærheden. Tre kast senere i samme retning kom det; det dybe sug i stangen efterfulgt af rusk, dybe træk, vilde spring og lange udløb. Der var en kæmpe på. Jeg baksede med den i 7-10 min. og fik den trættet og helt tæt på mig og da sprang min forfangsline (en 10kg flourocarbon). Ærgelsen var ubeskrivelig ligeledes var adrenalinrusen. Det var en af de helt store. Tættere på de 10kg end de 5kg. Kort efter fik jeg HØ lige over målet som trøstepræmie og snart efter huggede denne solide fisk. Den fightede også bravt. Jeg fightede denne gang lidt blidere end med den jeg mistede og denne gang kom den på land sammen med lettelsen og et glædesråb over at det endelig lykkedes. Revanchen. 3. gang lykkens gang.



Tilbage til oversigten

Indberetning


HUSK at alle medlemmer af ALF har pligt til at indberette alle havørred og laksefangster på aarhuslystfiskerforening.dk

Alle havørred og laksefangster fra Skjern Å, Vordgod Å, Holtum Å og Omme Å, skal indberretes på SÅS' hjemmeside, senest 4 dage efter fangst. Læs mere om reglerne for indberetning på http://www.skjernaasam.dk