Jeg er født i ”fiskenes tegn,” og det forpligter selvfølgelig. Min debut havde jeg som 4-årig, hvor jeg fangede en skalle i Gjern å. Skallens ryk i linen gjorde et så uudslettelig indtryk på mig, at  jeg var ”født” lystfisker fra dette tidspunkt. I mine drengeår i halvtredserne fiskede jeg først og fremmest i Storåen med tilløb og fangede mange store bæk- og havørreder. Jeg har været heldig at kunne opleve en fiskerigdom i en tid uden vandløbsforurening, hvor klart vand og grøn grøde var en selv-følge.

Som medlem af ALF har jeg i dag alt det fiskevand, jeg kan ønske. Jeg fisker overvejende i lokal-området og fryder mig over, at ALF råder over fiskevande, hvis fiskerigdom fuldt ud står mål med mine drengeårs fiskevande. At det forholder sig sådan, skal ses i det store udsætnings- og vandplejearbejde som foreningen har og stadighed udfører.

En del af mit arbejde i bestyrelsen består i at holde opsyn med foreningens 2 hytter og båd. Endvidere skiltningen langs åerne. Får du kendskab til skader eller mangler ved skiltning og hytter vil jeg være dig taknemlig, om du vil give mig besked herom på understående adresse.

 

Adresse:

Esben Fredslund Andersen
Vestergade 61, 8660 Skanderborg
Tlf. 79370848
Mail: esbenfa@gmail.com

 

Billedet: 13 punds havørred fanget den 22. juli 2007 i Lilleåen.