|
| |
Lilleåen 2008
Èn af Danmarks førende havørredåer er Lilleåen. *Tirsdag den 12. august *vil
du have mulighed for at deltage i en guided tur til Essendrupstykket, som er
et af Lilleåens bedste stræk. Vi mødes *kl. 17,00 *ved landevejen ud for
Essendrupgård (se kort nr.
11.0305 i kortmappen. Det er gården, der ligger til højre for bogstavet "p"
i Essendrup på kortet).
Esben Fredslund Andersen, som har fisket mange år i Lilleåen, vil guide os
på turen. Han fortæller først om åen og om, hvordan han fanger havørrederne.
Dernæst går vi en tur langs en del af åen, hvor Esben vil afsløre nogle af
åens bedste høller og stryg. Til slut skal der fiskes i åen.
Inden vi fisker, spiser vi vores medbragte mad sammen. Du vil kunne købe øl
og vand på stedet. Alt efter deltagerantallet vil du, ud over
"Essendrupstykket", kunne få vist vej til "Svekstrup- og Ballebrostykkerne".
Tilmelding ikke nødvendig.
Esben Fredslund Andersen
|