Vinterpræmiere i Giberåen 16. januar.


Indtryk fra en herlig vinterdag ved åen samlet af Peter Weldingh. Foto Poul Mogensen

Klokken præcis 8.00 parkerer vi Ebbes polo på parkeringspladsen ved Skovmøllen og træder ud i vintermorgenen, der mest af alt mindede om en tidlig forårsmorgen i april.
Parkeringspladsen er fyldt med kammerater fra klubben, der alle har set frem til åbningen af fiskeriet. Denne dag tager vi alle hul på en ny sæson.

Morgenkaffe og hyggesnak.
En 15 – 16 stykker har valgt at holde fri denne tirsdag for at hellige sig kammeratskabet og nyde, at fiskeriet i åen nu igen er åbent.
Vi sidder i mørket inde i Møllehuset og nyder synes af åen gennem vinduerne, mens morgenen lige så stille gryer udenfor. Mens Bjarne rigger kaffemaskinerne til, begynder snakken om taktikken denne dag, nye spindere vises frem. Ikke alle er optimister, for åen er voldsom stor, og den meget milde vinter, har sikkert jaget ”grønlænderne” og ”overspringerne” væk. Det er jo altid godt med en god forklaring, dersom fiskeheldet udebliver.
Mens kaffemaskinerne brygger løs deler vi Arne, Erling og Kajs kaffe. De havde været så snu at medbringe hjemme fra. Rundstykkerne går på omgang og lige så ”En enkelt”, som vi benytter til at ønske hinanden ”Knæk og bræk” med.

Uro i geledderne
Efter en halv times tid i Møllehuset med fiskestrategi-snak og meget andet begynder man at fornemme en vis uro blandt de fremmødte. Åen kalder. Lars fra Mårslet når lige at berede os alle om, at han jo sjældent har været i Giberåen uden at få fisk, så han er fuld af fortrøstning, og prøver at holde moralen oppe hos deltagerne. Bjarne, dagens vært, når dog slet ikke at få pakket grejet ud denne dag.

Vi fordeler os hurtigt på strækningen. Karl Otto, Kim og Ebbe opstrøms, vi andre vandrer nedstrøms.
Der fiske intenst især med spinder og woblere, dog har Michael Grimm og Poul H valgt fluefiskeri.

Endelig fisk!
På vej opstrøms får jeg øje på Erling, der iagttager Lars, der har fast fisk på. Under assistance fra Kenn forsøger de to herrer at lande denne dagens første fisk. Imidlertid viser åens kanter sig at være overordentlig fedtede, hvilket indebærer, at Kenn Weinreich må en tur i åen, inden fisken kommer sikkert på land. En nedfaldsfisk på 66 cm, der nænsomt genudsættes. Men dagen er reddet.

 
Tilbage til Møllehuset
På vej tilbage gennem skoven støder jeg på Kaj, der lige har set en pæn ørred, der to gange var ude at markere på hans Mepps spinder, dog uden yderligere resultat. Michael prøver nu fisken med en mindre flue, dog uden held.
Der er forårsstemning i skoven, og mens Arne og jeg højere oppe i åen får en snak om standpladserne i åen, kommer vandstæren på besøg. Det er den slags små oplevelser, der gør sådan en dag uforglemmelig.

Tilbage i Møllehuset har Ebbe og Kenn slået lejr sammen med Bjarne, Torben og Gintas. Kort tid efter støder Karl Otto til. Hans ansigtsudtryk røber snart, at han i hvert fald ikke har fisket i blinde. Og ganske rigtigt, men vi betragterne billederne på Karl Ottos mobil, fagre ny verden!, fortæller han om fisken, en nedgænger på ca. 55 cm fanget opstrøms Skovmøllen. Han har også haft kontakt med en større fisk helt oppe hvor stykket starter.
 
Fisken, der blev fanget to gange
Jeg prøver lykken igen, og tager turen fra Bispelundsvej ned til Skovmøllen, dog uden resultat. På vejen møder jeg Lars, der kan fortælle, at den havørred han under dramatiske omstændigheder landende tidligere på dagen, senere blev fanget igen. Det lyder næsten for utroligt.
Arne og Erling er også blevet ”varme” på stykket opstrøms Møllen efter Karl Ottos beretning.

Efterhånden som klokken nærmer sig 12.30 fyldes Møllehuset igen til frokosten. Her gik snakken om fiskeriets gang. Mest imponerende var det nok, at foreningens gode kasserer Thøger kom ”tomhændet” tilbage til Møllen. Han plejer ellers altid at have haft kontakt med store fisk – især når ingen ser det.

Efter frokosten fortsatte de flittige, mens andre hyggede sig i møllehuset med kammeratlig snak, mens andre igen måtte tilbage til dagens job.
 
Den sidste melding på mobiltelefonen
Da jeg senere mødte ind på kontoret gik der ikke lang tid før min mobiltelefon ringende. Michael Grimm var i røret, skulle lige høre om jeg ”bare sad og drak bajere i Møllehuset”. Han havde fisk på, og skulle bruge hjælp til landingen.
Det lykkedes Michael at lande dagens sidste fisk, endnu en nedfaldsfisk, taget på flue.

Det er en dejlig tradition at mødes den 16/1 ved åen og glædes sammen med alle lystfiskerkammeraterne fra ALF over sæsonens start. Jeg vil opfordre mange flere til at deltage i disse herlige arrangementer.
Tak til alle der deltog, det var rigtig hyggeligt, og ikke mindst tak til Torben og Bjarne for lån af Møllehuset.