Skjern å premiere

19. april 2014 kl. 9:30


Laksepremiere i Skjern Å 2014. 

Så skal der atter sættes et stort kryds i kalenderen for at være sikker på laksepremieren. Skjern Å Sammenslutningen har som sidste år vedtaget, at sæsonstart er den 16. april 2014. Skal vi følge traditionen om at mødes den følgende lørdag, bliver det derfor Lørdag den 19. April 2014, at ALF inviterer til laksepremiere. 


Vi mødes i Langagerhytten kl. 9,30, hvor vi drikker morgenkaffe sammen. ALF vil være vært for et rundstykke og en opkvikker til ganen og maven. Men medbring selv den nødvendige mængde kaffe. Herefter skal der fiskes. – Efter nogle timers fiskeri – tidspunktet aftales på dagen – spiser vi vores medbragte madpakker sammen - til akkompagnement af de forhåbentlig mange spændende beretninger fra formiddagens fiskeri. Kaffe, vand og øl medbringes selv. 


Tilmelding nødvendig til Rade Radovic på tlf. 2045 9802 eller e-mail rar@mejeri.dk 


Har du plads til en ekstra lystfisker i bilen, opgiv da dette sammen med dit telefonnummer ved tilmeldelsen. Du vil så blive kontaktet, hvis der bliver behov for kørelejlighed. 


På gensyn ved åen den 19. April. 

Arrangementsudvalget 


Ps: Vær opmærksom på særlige regler for fiskeri i Skjern å. Se sammenslutningens hjemmeside www.skjernaasam.dk under afsnittet fiskeriet. Husk også at købe det særlige laksekontingent (100 kr.), f. eks. hos købmanden i Skarrild eller på nettet.



Tilbage til arrangementer

Arrangementer


Her på siden kan du altid se de kommende arrangementer, ALF afhololder. Har du ønsker eller tanker omkring et arrangement, der kunne komme foreningens medlemmer til gode, så kontakt Bestyrelsen.

Vi prøver at holde alle arrangementer opdateret så godt vi kan. Hold øje på siden, da vi ofte opdatere tidspunkter, sted mm. tæt på dagen.